Bevidning

En af de mest centrale praksisser i den narrative tilgang, er bevidning.

Bevidning er ikke ros, men bekræftelse af en persons tilstedeværelse. Det centrale ved bevidning er, at du blot skal bemærke eller hæfte dig ved noget, eleven har sagt eller gjort, uden at evaluere eller rose. Når vi roser elever, bliver de ofte så glade for at få rosen, at de helt glemmer at lægge mærke til, hvad det var, de vidste eller kunne, som førte til rosen.

Grundtanken i bevidning er, at identiteten skabes og opretholdes gennem bekræftende respons fra andre.

Du skal derfor være i stand til at se og have øje for alle eleverne i din klasse, så de får fornemmelsen af at blive set og være betydningsfulde. Hver gang du bemærker noget hos en elev, hvad enten det sker mundtligt eller skriftligt, er det en identitetsskabende handling, for den der bliver bemærket. Denne bekræftelse forstærker det, der allerede eksisterer, hvorimod kritik, sarkasme og det ikke at blive bemærket nedbryder.

Vidner
Bevidning kan også bruges i situationer, hvor du beder eleverne forholde sig til hinanden på en måde, hvor eleverne bliver gjort til vidner til hinandens fortællinger.
Vidnernes opgave er at lægge mærke til ord og vendinger, der siger noget om, hvad eleven kan, og hvad der er særligt vigtigt for eleven. Vidnerne kan lade fortællingerne spejle sig i deres eget liv og dele denne resonans med en anden elev. Det kan være med til at skabe mening og forbundethed mellem elev og vidne. Når elevens positive fortælling italesættes forstærkes fortællingen, og eleven bliver mere robust over for de negative fortællinger (Kilde: Narrativ praksis i skolen s. 35-37, 72, 173-174).

Bevidningskategorier (Kilde: Narrativ praksis i skolen s. 72)

Når du har bemærket noget ved en elev, er der forskellige handlemuligheder alt efter, hvad du vælger at have fokus på.

Mulighederne findes inden for de forskellige bevidningskategorier:

• At bemærke hinanden

• Fortæl, hvad du har bemærket X har gjort eller sagt.

• Navngivning af færdigheder

• Fortæl, hvad du så X brugte af færdigheder ved det X gjorde eller sagde.

• Værdier

• Fortæl, hvad du tror er vigtigt i X’s liv, siden X har gjort eller sagt, som X har.

• Forbindelse til egne erfaringer

• Fortæl, hvad det, X gjorde eller sagde, fik dig til at tænke på. Det kan være noget, du selv har oplevet eller prøvet.

• Inspirationer fra den anden

• Fortæl, hvordan du er blevet inspireret, efter at du hørt, hvad X gjorde eller sagde. Det kan være noget, du har fået lyst til at gøre. Selvom du kommer ind på dit eget liv, er det stadig din elev, der er i centrum, da det giver ham/hende en god selvværdsfølelse at kunne bidrage til den andens liv.

Bevidningskategorierne er udviklet af Michael White til brug i terapeutisk praksis.

Vi har valgt at tilføjet kategorien “værdier”, for at skabe rum for, at det der er vigtigt i dit liv, kan få plads i samtalen. Længere fremme i hæftet har vi udarbejdet et ark med gode spørgsmål til hver af kategorierne.

Find hjælp til at bevidne i spørgsmålsarket HER