Eksempler på øvelser med fagligt fokus

Hent eksemplerne i PDF-format HER

Du vil nu blive præsenteret for nogle øvelser med et fagligt fokus. De er bygget op omkring de 7 niveauer inden for den narrative didaktik. Øvelserne er danskfaglige, men kan også bruges i andre fag. Vi har valgt, i meningsskabelsen, at skrive en kort historie, som fortælles til eleverne. De kan naturligvis udskiftes med historier, du selv finder på, og som giver mening for dig.

1.

Emne: Bogstavernes navne og lyde

Tænkt niveau: 0.-1. kl.

Formål: Eleverne skal kunne sammensætte bogstaver og  lave ord.

Mål: Eleverne får trænet deres kendskab til bogstavernes navne og lyde.
Materialer: Gulvplads og en tavle

Opstart/meningsskabelse: Her er Albert (du tegner en dreng på tavlen). Albert er en frisk dreng, som elsker at gå på opdagelse i verden. Alberts mor er ikke glad for Alberts eventyrlyst. Hun er bange for, hvad der kan ske ham, så hun følger ham altid rundt. “Kom her, vi skal denne her vej, nej ikke den vej, pas nu på, ved du hvad, nu skal jeg fortælle dig, hvad der står her, Albert”. Ja, Alberts mor gør alt for ham, men det er Albert ved at være træt af. Nu vil han indtage verden selv.

En solskinsmorgen har mor planlagt, at hele huset skal gøres hovedrent, men det er ikke Alberts plan. Han fortæller mor, at han vil gå ud i haven og luge. Mor elsker, når Albert hjælper til i haven, så hun siger ja med det samme. Efter fem minutter, smider Albert haveredskaberne og lister sig ud af havelågen. Nu vil han ud og opleve verden, uden mor. Først går han ned ad den vej, han bor på. Da han kommer ned for enden af vejen, kigger han op på vejskiltet, da han tænker, det nok er meget smart lige at have styr på, hvilken vej han bor på. Mor plejer altid at læse vejskiltene højt, for at huske, hvilken vej, de skal gå, for at komme hjem. Albert prøver at tyde de mange tegn, men han har ikke styr på alle bogstaverne, hvordan er det nu, de lyder? Det første er helt klart et E. Men det næste bogstav, det kan Albert ikke huske lyden på. Men så kommer en større dreng forbi. Han ser stor ud, han må kende det andet bogstav. Albert prikker ham på skulderen og beder drengen om, at læse op for ham. Drengen fortæller at andet bogstav er et N, og at det er samme bogstav som nisse starter med. “Aha” siger Albert og kigger på vejnavnet igen. Hvad er så tredje bogstav? Albert kender godt bogstavet O, men her går der en streng igennem. Hvordan er det nu, det bogstav lyder? Igen spørger Albert den store dreng, hvad O med streng er for et bogstav. “Det er da et Ø, det er det bogstav som ØL starter med” griner den store dreng. Albert siger tak for hjælpen. Nu ved han, at der står E-N-Ø. Albert sætter bogstavernes lyde sammen. ENØ! Nu kan han læse det første! Det næste bogstav kender han. Det er et V, så er der et E igen, men det sidste kender han ikke. Albert tænker lidt. Mon ikke der skal stå vej? Han bor jo på en vej. ENØVEJ. Nååååh ja, det vidste han da godt. Albert beslutter sig for at gå ned forbi skolen. Her vil han øve sig videre på alle alfabetets bogstaver. Han synes nemlig, at det der med at gå ud og opleve verden, er lidt nemmere hvis man kan bogstavernes lyde, og kan stave sig frem til de forskellige skilte, han møder på sin vej.

Elevaktivitet: Eleverne sætter sig i en rundkreds. En elev starter med at hviske et bogstav i øret på eleven ved siden af, og bogstavet hviskes derefter hele cirklen rundt.
En ny elev hvisker et ord, som starter med dette bogstav - ordet hviskes hele cirklen rundt, hvorefter den sidste elev siger ordet højt.

Sekvensering: I går udenfor, hvor der er sand eller jord. Du starter med at sige et ord, hvorefter eleverne skriver startbogstavet i sandet eller jorden. Derefter kan I gøre det sådan, at du siger et bogstav, og eleverne finder et ord, hvor dette er startbogstav. Ordet skrives i sandet. Tag nogle billeder af elevernes ord og bogstaver, som I kan hænge op i klassen.
I de mindste klasser, kan eleverne finde ting omkring dem, med det pågældende startbogstav. Herefter kan du, som lærer, hjælpe eleverne med at skrive ordet, eller de kan børnestave.

Historisering og bevidning:
Snak med sidemakker

- Hvad har I lavet i “Hvisk et bogstav”?
Fælles snak i klassen

- “Hvad lærte I i “Hvisk et bogstav?” (Nogle nye lyde? Nogle nye bogstaver? Nogle nye ord? Andet?)

- “Hvordan lærte vi bogstaverne og deres lyde? Brugte I det, da I skulle hviske en ven i øret?”
- “Hvilke bogstaver var svære at finde ord til?”

En elev får lov til at lege lærer, dvs. han/hun står ved tavlen og er klar til at skrive det bogstav, som bliver sagt, ned. Når en elev har nævnt et bogstav, siger du “Tak” og beder eleven ved tavlen om at fortælle, hvem der sagde bogstavet, hvilket bogstav der blev sagt, og derefter skrive det på tavlen. Derefter spørger du klassen: “Er der andre, som også synes, at det er svært, at finde ord, som starter med dette bogstav?”

Til sidst spørger du: “Er der nogle, som kan hjælpe med at finde et ord, der starter med dette bogstav?” Og eleven ved tavlen gentager ordet og skriver det på tavlen.

2.

Emne: Talemåder

Tænkt niveau: 1.-2. kl.

Formål: At eleverne kan kende forskel på den konkrete betydning af en talemåde og den billedlige.

Mål: Eleverne kan tegne den konkrete betydning af en talemåde. Eleverne kan skrive den billedlige betydning af en talemåde.

Materialer: En tegning af en plukket høne. Ark med plads til tegning og tekst, farveblyanter.

Opstart/Meningsskabelse: Josefine er en pige med masser af gode idéer. Ofte får hun så gode idéer, at hun slet ikke kan vente med at komme igang. Josefines far har sagt, at hun altid skal husk, at spørge ham først. Det gør hun også.. for det meste. En dag, da Josefine kommer hjem fra skole, hører hun sin mor snakke om, at hun er så træt af deres køkken. Det er grimt og gammelt, synes hun. Josefines far siger, at det har de ikke råd til at gøre noget ved lige nu. Åh nej, nu er mor og far sure på hinanden. Josefine synes, det er lidt synd for mor, hun har jo ønsket sig et nyt køkken længe. Så får Josefine en idé. Hun har jo sit legeskab fyldt med tusser og maling, hun kan da bare give mor et nyt køkken. Så mens mor og far er ude at handle, giver Josefine køkkenet en ordentlig gang maling. Josefine er selv ret godt tilfreds med resultatet. Køkkenlågerne er plettede i alle regnbuens farver. Da mor og far kommer hjem, får de et chok! “JOSEFINE!” råber far. Hans ansigt bliver helt rødt, og nu ved Josefine godt, at den er gal. “Nu er du simpelthen gået over stregen!” fortsætter far. “Gået over stregen? Jamen, jeg har jo ikke engang malet nogle streger, og jeg er da slet ikke gået over dem” tænker Josefine.

• Hvad sker der i fortællingen? Hvad mener Josefines far egentlig?
• Har I også oplevet, at de voksne siger noget, som faktisk betyder noget andet?

Snak om at det er vigtigt at kende til talesprog, da det gør det nemmere at forstå, hvad andre mener.

Hvad betyder det, at plukke en høne?

Kig på tegningen af den plukkede høne, og snak om at dette er den konkrete betydning. Hvad betyder talemåden så? Er der nogle af eleverne, der har hørt det før? Skriv talemåden på tavlen og snak om, hvordan en tegning ville se ud, hvis den skulle passe til talemåden. Derefter skal de tegne det.

Elevaktivitet: Du læser nogle forskellige talemåder højt. Eleverne bliver sat sammen i par og får en af talemåderne. De skal nu snakke om, hvad deres talemåde betyder, først billedligt og derefter konkret. Derefter tegner de, enten fælles eller hver især, en tegning af den konkrete talemåde, hvorefter de nedenunder skriver, hvad den betyder billedligt.

Til sidst præsenterer eleverne deres talemåde-tegninger for resten af klassen.

Sekvensering: Du har lavet nogle talemåde-kort, hvorpå der er en tegning og en tekst til den konkrete talemåde. Eleverne går skiftevis op, trækker et kort og læser kortet op for klassen. Klassen skal nu forklare, hvad talemåden betyder rent billedligt.

Historisering og bevidning: Eleverne skal nu skrive for sig selv. De skal besvare følgende spørgsmål:

Hvad lavede vi i øvelsen?
Hvad lærte jeg om talesprog?
Hvad lærte jeg ellers?

Eleverne læser op for deres tidligere partnere, hvad de har skrevet. Partneren skal nu vælge en ting, som partneren kan huske, der er blevet læst højt, og skrive det ned, for selv at huske det.
Alle fortæller på skift i klassen den ene ting, man kan huske, fra ens partners oplæsning.

3.

Emne: Udsagnsord i nutid

Tænkt niveau: 3. kl.

Formål: At eleverne kan bruge de forskellige ordklasser og deres bøjninger rigtigt.

Mål: At eleverne kan sætte udsagnsord i nutid.

Materialer: Sangen “Hist, hvor vejen slår en bugt” på lyd og på tekst.

Opstart/Meningsskabelse: Lærke er 8 år, og hun går til gymnastik om tirsdagen. Hun har aftalt med sin mor, at mor skal køre Lærke til gymnastik, og så skal Lærkes farfar hente hende, fordi hun skal spise aftensmad hjemme hos sin farmor og farfar. Det glæder Lærke sig til, men i dag er det mandag, og det er først i morgen, at Lærke skal til gymnastik og spise hos farmor og farfar. Da klokken bliver 18, kalder Lærkes far og fortæller at de skal spise nu. De skal have lasagne. I går fik de pizza. Lærke vil gerne vide, om der er mere pizza. Det er der ikke, fordi hendes storebror spiste det sidste stykke i eftermiddags. ”Ha! Det er datid, for jeg spiste det” siger han. Lærke ved ikke, hvad datid betyder, men hun kan forstå, at der ikke er mere pizza, så der er ikke noget til hende nu. Mon det så hedder nutid? Hun spørger sin forældre og bror om, der er noget, der hedder nutid. Det er der. “For eksempel, ‘nu spiser vi’” siger mor. ”Det er nutid, og i går spiste vi”. Pludselig ringer fars telefon, og han tager den med det samme. Han giver den videre til Lærke. Det er Lærkes farfar, og han fortæller, at han står ved gymnastiksalen nu, og han kan ikke forstå, hvor Lærke er henne. Han har misforstået aftalen og tror, at det er i dag, han skal hente Lærke. Men det er jo først i morgen. Han kørte i god tid, fordi han lige skulle have benzin på bilen, og Lærke kommer til at tænke på, at ”kørte” er i datid, og at det nok egentlig er meget smart, at have styr på datid og nutid, så man undgår misforståelser.

Elevaktivitet: Sammen i klassen lytter I til (og synger) sangen “Hist, hvor vejen slår en

bugt”. Derefter går eleverne sammen tre og tre. De får uddelt teksten til sangen.
Opgaver til gruppearbejde uddeles.

A læser teksten op.
B finder udsagnsord i nutid og siger stop, når de kommer.
C noterer de udsagnsord, som bliver fundet.

Når eleverne er igennem opgaven, tager I en snak i klassen om grupperne fandt de samme udsagnsord i nutid, og hvad sangen handler om. Ville sangen give mening, hvis vi satte udsagnsordene i navneform eller datid?

Sekvensering: Du læser en tekst op, der er i datid. Eleverne skal lytte efter, og hver gang, der kommer et udsagnsord, som de kan sætte i nutid, skal de rejse sig op fra stolen. Eleverne skiftes til at sige udsagnsordet i nutid højt.

Historisering og bevidning:

Fælles i klassen - Hvad har vi lavet i denne øvelse?

Walk’n’talk - Eleverne skal gå en lille tur sammen to og to, eventuelt rundt om skolen. De skal svare på følgende: Hvad vidste jeg i forvejen om udsagnsord? Hvad har jeg lært i denne øvelse, som jeg ikke vidste i forvejen? Skriv eventuelt spørgsmålene ned, så eleverne kan få dem med på gåturen.
Grupper på 4 pers - To par bliver sat sammen til en gruppe på fire. De skal nu på skift fortælle resten af gruppen, hvad deres partnere har lært.

Fælles i klassen - Hvad kunne I i forvejen, som hjalp jer til at finde udsagnsord i nutid?


Øvelserne er inspireret af opgaver fra http://www.clioonline.dk/danskfaget