Klassetræet

Hent opgaven i PDF-format HER

Forord: Klassetræet er inspireret af Livets træ, som er en metode, der bruges inden for narrativ terapi, hvor man arbejder individuelt med egen livsfortælling.

I denne opgave skal I, lærer og elever, skabe et fælles klassetræ. Undervejs kan I fylde på, fortsætte de gode fortællinger, og fjerne de fortællinger, som ikke længere er relevante, i forhold til hvor klassen er.

Det er op til dig, som lærer, hvor meget og hvor tit I vil arbejde med klassetræet, men vi vil anbefale, at det bliver en længerevarende og dynamisk proces. Start gerne i starten af skoleåret og fortsæt hele skoleåret igennem.

I kan se træet som symbol på klassens år sammen, og bruge træet, som et udgangspunkt i en snak om klassens værdier.

Måden, I skal arbejde med træets dele, er ved brug af bevidning.

Formål: At hver elev får en oplevelse af at være en vigtig del af klassefælleskabet. 

Mål: At bevidne hinanden for sammen at kunne skabe et fælles klassetræ.

Materialer og beskrivelse: Du skal sørge for en stor planche (Må meget gerne fylde en hel væg) med en skitse af et træ, som er hult og kan blive udfyldt.

Undervejs når I arbejder i de forskellige dele af træet, skal ord og sætninger som kommer på, ikke skrives direkte på træet, men på noget karton, som kan tages af og på. Skitse af blade, frugter og insekter.

Træets dele og tilhørende overskrift (Inspiration fra bogen Børne- og ungegrupper, Nordendof og Eide)

Træet består af syv vigtige dele:
Rødderne
Jorden
Stammen
Grenene
Bladene
Frugterne
Insekterne

Træets del	Overskrift
Rødderne	Oplevelser og handlinger, der gør, at det er rart at være sammen
Jorden	Hvad er en klasse egentlig
Stammen	Mit (elevens) særlige bidrag til klassen
Grenene	Sådan vil vi gerne være sammen, som klasse
Bladene	Elevernes ideer til kommende fælles oplevelser
Frugterne	Fortællinger om klassens fælles oplevelser
Insekterne	Klassens udfordringer

For at synliggøre temaet, I skal arbejde med inden for hver del af det fælles klassetræ, kan det være en idé at tegne det billede, der passer til.

Fx. når I arbejder med rødderne, kan du tegne rødder på tavlen.

Rødderne

Hvorfor? For at give eleverne nogle konkrete oplevelser at bygge handlinger og værdier på senere i processen, arbejder I i Rødderne med oplevelser og handlinger, som eleverne mener gør, at det er rart at være sammen.

Hvordan? Som lektie skal I hjemme og i skolen lægge mærke til, hvad I laver med jeres venner og familie, som gør jer glade.
Forældrene bliver orienteret om lektien, og kan hjælpe derhjemme med med at spørge åbent ind, og evt. hjælpe med at skrive oplevelsen ned. I kan svare ud fra følgende spørgsmål:
Hvem var du sammen med?
Hvad lavede I?
Hvor var det henne?
Hvorfor var det rart?

I klassen skal I parvis fortælle hinanden om jeres oplevelser. Først fortæller A, mens B tegner eller skriver det, A fortæller ned - derefter byttes der. Når alle har fået tegnet deres oplevelser, skal I fortælle om jeres tegninger af partnerens oplevelser, for resten af klassen. Ud fra det partneren fortæller, skriver du ned på et stykke karton, hvad der bliver fortalt. Eks. Jonas har haft besøg af en ven. De har leget en masse lege, hvor de grinede rigtig meget - Du skriver: “Det er rart at være sammen med en ven, som siger sjove ting, for så kan vi grine meget sammen”. Når du har skrevet det ned, siger du højt “Jonas, kan godt lide, når hans ven siger sjove ting, for så kan de grine meget sammen. Er det rigtig hørt, Jonas?” Hvis Jonas kan se sig selv i den skrevne formulering, kan han sætte sætningen på træets rødder.
Nogle kan have de samme oplevelser, hvilket er fint. Det vigtigste er, at alle elever føler, de har fået ‘en oplevelse’ sat op på rødderne.

Jorden

Hvorfor? I “Jorden” skal I arbejde med, hvad en klasse egentlig er. I skal her få bevidsthed omkring, hvad der samler jer som klasse, og hvad der kan skille jer ad.

Hvordan? I klassen snakker I sammen ud fra følgende spørgsmål:

Hvad skal der til, for at du synes, det er en klasse?
Hvorfor er en klasse vigtig?
Hvad tror du vi har i vores klasse, som mange andre klasser også har?
Hvad tror du vi har i vores klasse, som mange andre klasser ikke har?

Nu skal eleverne hver især tegne eller skrive ned, hvad de synes gør en klasse rar. Det kan både være med de ting og oplevelser, de allerede har i klassen, men også gerne oplevelser, I har tænkt kunne være rare at få sammen som klasse. Derefter præsenterer de jeres tegning for sidemakkeren.
Til sidst skal de alle fortælle klassen, hvad deres makker har tegnet, og ud fra dette skriver I nogle fælles sætninger om, hvad I synes en rar klasse er og skal være, som kommer på træet.

Stammen

Hvorfor? I “Stammen” skal I arbejde med hver enkelt elevs særlige bidrag til klassen. Det er vigtigt, at de alle føler, at de bidrager med noget til klassens fællesskab.

I bliver bevidste om, hvad de hver især er gode til, og hvad der gør dem glade. På denne måde synliggøres deres individuelle bidrag til det fælles bedste, da I kan se hinandens bidrag som “Gaver til fællesskabet” frem for at konkurrere med og mod hinanden.

Hvordan? Tag en fælles snak i klassen om, hvad bidrag betyder.
Snak om, hvorfor det er vigtigt, at alle bidrager med noget.
Bidrag kan både være positive og negative, hvilket er helt ok, men hold fokus på det, som kan bruges til at skabe gode fortællinger om den enkeltes rolle i fællesskabet. Det kan være at en elev er meget urolig i timerne, og at klassekammeraterne kommenterer det. Brug det i stedet for at afvise det. I kan fx. snakke om at urolighed kan komme af meget energi, og du kan spørge “hvad kan energi bruges til af gode ting?” eller, at den mere indadvendte elev kan blive inspireret af den mere udadvendte elev, som så gerne vil svare på spørgsmål uden at række hånden op.

I skal nu arbejde med, hvad der har gjort eleverne glade i dag. Her kan de tegne eller skrive om en oplevelse, som har gjort dem glade i dag. Ud fra dette kan I fortælle hinanden om, hvad der gør dem glade, og hvorfor det gjorde dem glade. For at bevidne hinandens fortællinger, kan du spørge:
Er der nogle, som lagde mærke til at ….. gør X glad?
Tag derefter en snak om, at de ting vi er gode til ofte også gør os glade. Alle kan bidrage med noget i klassen.
Du spørger:
Hvilke ting føler du dig god til?
Gør det dig glad?
Hvordan kan vi bruge dit bidrag i klassen?
X svarer.
Du spørger:
Er der nogle som har set X lave …… og som selv blev glade af det?

Y svarer.
Du spørger X:
Hvordan er det at få at vide, at det du bidrager med i klassen, gør Y glad?
Til sidst skriver du ord eller sætninger med de bidrag, eleverne hver især kan komme med i klassen.

Grenene

Hvorfor? I “Grenene” skal I arbejde med, hvordan I gerne vil være sammen som klasse. Dette kan blive klassens værdier og regelsæt.
I skal finde ud af, hvad der er vigtigt for jer, for at jeres klasse bliver et rart sted at være. Grenene skal være et sted, I kan gå hen og finde hjælp, når der opstår situationer, hvor det er svært at huske, hvad der skal til for, at I har det godt sammen i klassen.

Hvordan? Tag udgangspunkt i elevernes ord fra Rødder, Jorden og Stammen. Eks. Med udgangspunkt i Jonas, der gerne vil have det sjovt sammen med sine venner, kan I skrive, at det er vigtigt at lave sjove ting sammen i klassen. Det kan være at en elev bidrager med ro i klassen, hvilket kan være et udgangspunkt for at skrive “Det er vigtigt med arbejdsro i klassen, når vi skal koncentrere os”.

Bladene

Hvorfor? Under “Bladene” skal I arbejde med elevernes ideer til kommende fællesoplevelser. Det er vigtigt, at nogle af de oplevelser klassen får sammen, er opstået ud fra elevernes ideer og behov. På denne måde bliver de bevidnet, fordi deres idé bliver hørt og udført.

Hvordan? Eleverne skal lukke øjnene. Du fortæller, at nu skal de tænke tilbage på nogle ture, I har været på, det kan både være med skolen og i fritiden. I skal spille oplevelsen fra denne tur i hovedet, ligesom en film, som bliver spillet i fjernsynet. Derefter spørger du klassen:
Er denne tur en tur, du kunne tænke dig at komme på igen sammen med din klasse?
Fik denne tur dig til at tænke på andre steder, du gerne vil besøge med din klasse?

Hvis vi skal lave nogle oplevelser sammen på skolen, hvad kunne vi så lave?

I skal nu fortælle jeres sidemakker, hvad I helst vil lave af de ting, som er blevet foreslået i klassen. Sidemakkeren skal skrive eller tegne makkerens ønske-

oplevelse og sætte den på træet.

Frugterne
Hvorfor? I “Frugterne” skal I arbejde med jeres fortællinger om klassens fælles oplevelser. Når klassen har haft en oplevelse sammen, er det vigtigt at få fortalt om den, da fortællingen om en oplevelse gør det nemmere at huske den. Det kan også vise, at I oplever samme ting meget forskelligt, men at alle oplevelser er lige berettiget.

Hvordan? Eleverne skriver deres oplevelse ned. I grupper på fire, læser de skiftevis deres oplevelse op. Når en har læst, skal de andre svare på følgende:
Hvad oplevede du på samme måde?
Hvad oplevede du på en anden måde?
Alle elevernes fortællinger kommer op i frugterne, på træet, så I altid kan gå hen og mindes, nogle gode oplevelser sammen.

Insekterne
Hvorfor? I “Insekterne” skal I arbejde med klassens udfordringer. I socialt sammenspil vil I ikke kunne undgå udfordringer, som nogle gange kan være svære og ubehagelige. Udfordringer i en klasse er også en mulighed for at blive stærkere sammen, men for at udfordringerne i klassen, eller hos en enkelt elev, ikke vokser sig for store, er det vigtigt, at I har øje for udfordringerne og kan løse dem sammen.  

Hvordan? Tag en fælles snak ud fra følgende spørgsmål:

Oplever du nogle gange ting mellem dig og dine klassekammerater, som du ikke synes er rart? Hvad?
Du spørger derefter de andre:
Får det dig til at tænke på en bestemt situation, hvor du oplevede noget lignende?

Ud fra disse spørgsmål kan det være, at I finder insekter, der hedder noget med “uvenner”, “at holde udenfor”, “at blive råbt af”, “at kalde grimme ord”. m.m. Alt kan opstå, når I tænker tilbage på udfordrende situationer mellem eleverne i klassen.
Når I har fået insekter op på træet, skal I sammen arbejde på, at få dem til at falde til jorden, som jo repræsenterer “Hvad er en klasse - hvad er en god klasse”.

Måden I skal arbejde med at løse udfordringerne, er ved at få skærpet “det intentionelle blik”. I hver udfordring skal I lære at se intentionen bag en handling, så intentionen kommer i fokus frem for handlingen.
Fx. X og Y har aftalt, at de vil gå en tur sammen i frikvarteret, for at planlægge en gave til Z.

Z vil også gerne med, men X og Y siger, at de gerne vil gå selv, og det får Z til at føle sig afvist og holdt udenfor, og Z oplever, at det er Z, der er noget galt med.

For at hjælpe Z med at se intentionen bag X og Y’s handling, kan du få X, Y og Z til, hver især at tegne handlingen.

En måde, du kan løse denne slags konflikter, er ved hjælp af positionskortet, hvor eleverne får mulighed for at forklare sig, og se hinandens intentioner. Lad evt. eleverne tegne handlingen, mens de sætter ord på.

Når der opstår en udfordring, fx at Z føler sig udenfor, så tales der åbent om det i klassen i kraft af det fælles klassetræ.

Udfordringen synliggøres af insekterne øverst ved kronen.

Når udfordringen er løst, daler babyinsektet til jorden, og løsningen optages i Jorden, og bliver en del af “Hvad er en god klasse”.  

Når insekterne, bladene eller frugterne “falder til jorden”, er de altså ikke væk, men indgår som en betydningsfuld næring i Jorden og bidrager til, at Stammen og Grenene vokser og bliver stærkere.