Hvorfor narrativ praksis i indskolingen?

Det er en god idé, at starte den narrative praksis op i klassen allerede, når eleverne begynder i skole. Da det at bevidne hinanden, for at skabe en fortælling om det lærte, kræver et ret højt reflektionsniveau, forudsætter det, at eleverne kan reflektere over det, de har lavet, hvilke færdigheder, de har brugt og hvad, de har lært. Når eleverne begynder i skole, kan det ikke forventes, at de kognitivt har udviklet sig, så de kan mestre denne opgave.

Derfor opfordrer vi til, at du, som lærer, arbejder ud fra det niveau, dine elever befinder sig på, da det især i de yngste klasser kan være udfordrende eksempelvis at forholde sig til, hvad en færdighed er.

Øvelserne kan også bruges på mellemtrinnet og i udskolingen, da det handler om, hvilket indhold du giver øvelserne.

Grunden til, at det alligevel giver mening at starte i indskolingen er, at det er vigtigt, at eleverne får det ind (med skolemælken) helt fra starten. Dermed øver de sig, så det med tiden bliver naturligt for dem at bruge.

Bevidning er, ligesom det at lære at læse, noget vi skal øve os på!

Formål med narrativ praksis i indskolingen

Netop fordi narrativ praksis kan styrke elevernes identitet og klassens fællesskab, er det nødvendigt, at de lærer de narrative redskaber så tidligt som muligt, så det bliver en del af klassens struktur og deres måde at arbejde på.
Formålet er, at eleverne i sidste ende bliver empatiske mennesker med forståelse for egen læring og for deres rolle i fællesskabet.