Eksempler på øvelser med socialt fokus

Herunder præsenteres øvelser med et socialt fokus, som du kan bruge i klassen.
Øvelserne er udviklet med det formål, at styrke elevernes personlige udvikling og klassens fællesskab. Ligesom i de faglige øvelser, er disse også bygget op omkring de 7 niveauer. Som nævnt i præsentationen af de 7 niveauer, behøver du ikke at gennemgå alle syv niveauer hver gang, men kan strække dem ud over flere gange. I enkelte af disse øvelser er det ikke alle niveauer, der er eksemplificeret.

1.

“Yogaøvelser over Pippis dag”

Tænkt niveau: 0.-3. kl.

Formål: At eleven udvikler balancen, motoriske færdigheder og får kropsforståelse.

Mål: At eleverne slapper af og mærker deres krop.

Materialer: Evt. yogamåtter eller andet eleverne kan ligge på

Meningsskabelse: Historien fortælles eller læses op for eleverne:

Alle børn kender Pippi Langstrømpe. Gør I ikke?

Det er hende, som bor helt alene i det store hus, kaldet Villa Villekulla.

Pippi er en stærk pige, for Pippi kan godt lide at bruge sin krop.

Hver morgen, når solen står op, og der stadig er dug på græsset, træder Pippi ud i haven, for nu skal hun rigtig nok i gang med at vække kroppen.

Det er ikke kun om morgenen, at Pippi laver kropssprællerier, det gør Pippi lige så tit, som Pippi har lyst til. Og særligt, når Pippi har brug for at koncentrere sig, så er hendes kropssprællerier som små trylleformularer for hendes krop. Pippi ved nemlig godt, at kroppen har brug for at blive bevæget, for at hun kan holde sig stærk og glad. For Pippi bliver glad af at bevæge sig. Pippi ved også, at når hun bruger sin krop, så bliver hendes balance også særligt god. Det hjælper Pippi, når hun klatrer i træer, når hun tager skurebørster under sine fødder og begynder at vaske sit gulv, eller når hun går baglæns ned ad gaden uden at vælte eller støde ind i andre. Ja, det er minsandten noget særligt trylleri. Nej, Pippi bliver aldrig træt af at bruge sin krop, for hun finder hele tiden på nye kropssprællerier. Måske I også, ligesom Pippi, kan blive ved med at finde på nye historier, som jeres krop har lyst til at fortælle.

Men lad os nu komme i gang med dagen sammen med Pippi. For hvis I er ligesom Pippi, så kan I slet ikke vente med at komme i gang, og det bliver sjovt, for vi får lov til at bevæge vores kroppe ligesom Pippi, at følge hende igennem hendes dag.

Elevaktivitet: Børnene har hver deres yogamåtte og står godt spredt i lokalet (det er en fordel at være i en gymnastiksal). Det er en god idé, at du viser øvelsen først eller laver dem sammen med eleverne.
Du kan enten digte en fortælling på forhånd, eller undervejs, hvor øvelserne indgår.

Byt eventuelt om på øvelsernes rækkefølge, eller giv dem nye navne, så du kan bruge dem i en ny historie.

• Tommy, Annika og Pippi ser på skyer

• Lig på gulvet og se op i loftet. Forestil jer at himlen er blå, og mens I langsomt trækker vejret ind, driver små hvide skyer hen foran solen. Når I langsomt puster ud, helt nede fra maven, så blæser du stille skyerne væk igen. Bliv ved et par minutter.

• Pippi hugger brænde
• Stå med let spredte ben og flet fingrene foran lårene. Træk vejret ind mens I løfter armene helt op over hovedet, og måske lidt bagud. Pust ud gennem munden, med en “haaaaa”-lyd, mens I svinger økse-armene ned til tæerne. Gentag 5-10 gange.

• Slangen i græsset
• Lig på maven med hænderne i måtten, under skuldrene. Tag en stor indånding og løft hovedet op fra gulvet. Fødderne skal blive ved med at røre gulvet. Skub med hænderne, så brystet løfter sig, mens I siger “sssssss” som en slange.

For at gøre øvelsen sværere, kan man bøje i knæene og lægge hovedet tilbage mod fødderne.

• Hunden i Pippis seng
• Stil jer på alle fire som en hund. Hunden logrer med halen (skub numsen fra side til side), den er glad, for den har lige sovet. Nu vil hunden strække sin søvnige krop, så I løfter knæene fra gulvet, så halen kommer højt i sky, fødderne bliver stadig i måtten. Kom ned på knæene igen og prøv to gange mere. Hunden siger “vov-vov” et par gange mellem strækkene.
  Sidste gang tisser hunden på gulvet. Løft først det ene ben bagud, sig “tttsss”, og bagefter det andet.

Ihhh frække hund.

• Træet

• Stå med let spredte ben. Saml hænderne foran brystet.
  Flyt nu vægten over på det venstre ben, find et punkt på væggen og hold godt øje med det. Måske sidder der en fugl helt stille og holder øje med jer. Se godt på fuglen. Nu tager I højre ben og bevæger det langsomt op ad det venstre, mens I trækker vejret ind. Stop midt på skinnebenet og find balancen. Hvis I kan, bevæger I nu armene op over hovedet, mens de stadig er samlet, så du vokser højt som et træ.
  I må også beholde hænderne ved brystet.
  Tag langsomt benet (og evt. armene) ned og skift vægten over på højre ben og gentag.
  Prøv én gang mere, og se om I kan flytte foden helt op på låret, mens I holder balancen.
  

• Hr. Nilssons vugge
• Lig på maven. Bøj benene og ‘fang’ jeres fødder med hænderne. Løft hovedet, brystet og benene fra gulvet, så I kun hviler på maven. Prøv at gynge frem og tilbage henover maven for at vugge Hr. Nilsson, så han falder i søvn. Husk at trække vejret roligt. Kom ned igen og slap af. Prøv to gange mere.
  

• Pindsvinet under vinduet
• Stil jer på alle fire og træk vejret roligt. Sæt jer tilbage på hælene, hvil maven og brystet på benene og stræk armene bagud, langs benene. Hvil panden i måtten. Træk vejret dybt og mærk, hvordan maven bliver masseret på lårene. Slap af og nyd øvelsen.

• Pindsvinets ven, frøen
• Lig som pindsvinet, men stræk armene fremad og spred benene ud til siderne, så maven “skubbes” ned mod gulvet. Træk vejret dybt og nyd øvelsen. Mærk hvor dejligt det strækker ryg og arme.

Slut af med pindsvinet.

• Pippi tager et hvil
• Læg jer på ryggen og træk vejret roligt. Luk øjnene. Åbn munden lidt og slap af i alle musklerne i ansigtet. Omkring øjnene og kæberne især.
  Forestil jer, at I trækker luften ind gennem tæerne, så det langsomt løber gennem hele kroppen og til sidst kommer ud af næsen.
  Træk vejret sådan et par minutter, mens der kører stille musik i baggrunden.
  Lad øjnene være lukkede. Tril langsomt om på højre side, skub jer roligt op og sæt jer i skrædderstilling, stadig med lukkede øjne, og træk vejret roligt. Når du er klar, åbner du langsomt øjnene og møder resten af dagen med ny energi.

Sekvensering: Yogaøvelserne kan bruges som en opstart eller afslutning på dagen. Når du ændrer på fortællingen og rækkefølgen af øvelsen, fungerer de som sekvensering.

Historisering: Eleverne sætter sig sammen to og to. De skiftes til at fortælle, hvad de lige har lavet. Herefter taler du med eleverne om, hvilke dele af kroppen, I har brugt under øvelserne, eksempelvis balancen, musklerne, vejrtrækningen, det at forestille sig noget, at lytte osv.
Slut af med at eleverne hver især tegner deres ynglingstilling fra yogaøvelsen.

2.

“Følelsesbingo”

Tænkt niveau: 0. - 2. kl.

Formål: Eleverne kan aflæse andres følelser og sætte ord på dem

Mål: At kunne genkende forskellige følelser ud fra ansigtsudtryk.

Materialer: Malertape, ark med ansigtsillustrationer med ord, ark med ansigtsillustrationer uden ord, sætninger med beskrivelser af situationer, hvor forskellige følelser indgår.

Litteratur: “Emil fra Lønneberg” af Astrid Lindgren, forlag Gyldendal udgivet i 1963 Sverige - Danmark 1976

Følelser i fokus: Glad, vred, trist, bange, flov, overrasket

Meningsskabelse: Du læser historien om “Da Emil slog til søren på Hørby slette” (s. 85), hvor Alfred kan sætte sig ind i Emils følelse.

Læreren tager en kort snak på klassen om, hvad afsnittet handler om.

Elevaktivitet: Du tegner en stor bingoplade på gulvet med kridt, eller sætter det op med malertape (6 felter). Ansigtsillustrationerne med ord lægges i hver sit felt på pladen.

Ansigtsillustrationerne uden ord kommer op som smileyer på tavlen. I gennemgår sammen, hvilke følelser de forskellige smiley’s udtrykker, og du kan skrive navnet på følelsen over smileyen.

Du trækker en sætning og læser den op.
Efter hver sætning spørger du: “Hvilken følelse tror I, ‘X’ har her?”

Eleverne står på gulvet og bevæger sig hen på det felt med den følelse, de mener passer til sætningen.

Du spørger ind til de elever, der står i de forskellige felter.

“Hvilket felt står du/I på?”, “Hvorfor står du der?”, “Var der noget bestemt, der fik dig til at stille dig der?” Hvilke færdigheder brugte du, da du skulle vælge, hvor du ville stille dig?

Historisering: Derefter tager du en snak med klassen om, hvad de har lært af øvelsen og bagefter en snak om, hvilke færdigheder de har brugt.

Bevidning: Eleverne stiller sig i dobbeltcirkel med front mod hinanden. Inderste cirkel er A og den yderste cirkel er B.
Du spørger:

“Hvad har vi lige lavet?” A svarer først, derefter B.

Efterfølgende stiller du flere spørgsmål, som eleverne skal svare på. Elev A starter med at svare på:

“Hvilke nye ting har du lært?” “Hvad vidste du ikke i forvejen, som du ved nu?” “Hvad kom du til at tænke på?”

Derefter fortæller elev B elev A, hvad han/hun lige har hørt A sige.

Gentag processen, hvor B svarer på spørgsmålene, og A bevidner.

Elevens genfortælling: Eleverne tegner eller skriver, hvad den anden har genfortalt om det de selv har sagt.

3.

“Hvad har gjort dig glad i dag?”
Formål: Eleverne skal blive bevidste om, at det er forskelligt, hvad der gør os glade og blive bevidste om, hvad der gør deres klassekammerater glade.

Mål: At eleverne får konkrete eksempler på, hvad der gør dem selv og deres klasse-

kammerater glade.

Materialer: Kopiark -“Hvad har gjort dig glad i dag”

Litteratur: “Bogen om Emil fra Lønneberg - alle historierne om Emil fra Katholt, Lønneberg, i Småland, Sverige” af Astrid Lindgren, forlag Gyldendal udgivet i 2008.

Meningsskabelse: Du læser eller fortæller afsnittet om Emil fra Lønneberg.

Kort snak på klassen, “hvad handler afsnittet om?”

Elevaktivitet: Eleverne skal tegne en episode fra i dag, som gjorde dem glade.

Historisering: Makkerparopgave.

Spørgsmål til makkerparrene:

• Hvad har du tegnet på din tegning?

• Hvilke færdigheder har du brugt til at tegne din tegning?

Bevidning:

En elev fortæller klassen om sin tegning. Han fortæller, hvad han har tegnet og hvorfor.

Eks. Per fortæller, at han har tegnet, at han spiller fodbold. Det har han tegnet, fordi han synes det er sjovt at spille fodbold, og det gør ham glad at spille med sine kammerater.

Herefter spørger du klassen:  
“Er der nogen, som har lagt mærke til at Per har spillet fodbold i dag?”

En elev rækker hånden op og siger fx: Ja jeg så godt at Per spillede fodbold i dag. Du spørger så: “Hvordan tror du, at Per havde det, mens han spillede fodbold? Eleven svarer fx: “Jeg kunne se, at han syntes, det var sjovt.”
Du spørger: “Hvordan kunne du se det?”.
Fortsæt med inspiration fra “Spørgeark til bevidningskategorierne”
Når I har hørt, hvad de andre i klassen fortæller, spørger du eleven, der har fortalt om sin tegning, “Hvordan er det at høre, hvad de andre siger?”

Efterfølgende er det en ny elevs tur til at fortælle for klassen.