Hvad er narrativ praksis?


At arbejde med den narrative praksis handler om at arbejde med fortællingen. Ikke fortælling i traditionel forstand, som når eleverne får fortalt en fortælling til morgensang, når de arbejder med forskellige genrer, eller når de lærer at analysere de fortællinger, de støder på i hverdagen. Det handler om at arbejde med elevens egenfortælling, samt i skoleregi om klassens fortælling.
Teorien bag siger, at vores identitet skabes gennem det, vi kan fortælle om os selv. Vi skaber mening i vores erfaringer gennem fortællinger. En fortælling lever ved at blive fortalt og genfortalt af os selv og af hinanden.

  • Det er ikke det, vi har oplevet, der gør os til dem, vi er, men det, der er muligt at fortælle om det, vi har oplevet.”
  • “Vi håndterer livet på baggrund af de fortællinger, vi har til rådighed om det, vi ved, kan, vil og synes om livet.”
  • “Fortællinger om os, som bekræftes af andre, er mere troværdige fortællinger.” (Kilde: Narrativ praksis i skolen s. 64)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar