onsdag den 18. maj 2016

Velkommen til 'Det narrative læringsrum'

Vi er en specialegruppe fra Den frie Lærerskole, som det sidste halve år har arbejdet med 'Den narrative tilgang' til undervisningen. Vi har oplevet en tilgang, som skaber rum for udvikling og læring hos eleverne, og vi er selv blevet meget begejstret for det narrative læringsrum. Det er derfor endt ud i en håndbog i narrativ praksis, hvor vi håber, at kommende og nuværende lærere vil blive inspireret til selv at bruge den narrative tilgang i deres undervisning. 

Hvis du ønsker at hjælpe dine elever til en god fortælling om dem selv, deres klasse og deres læring, så kan du læse mere om den narrative tilgang i vores Håndbog ude i højre side, eller hent den i PDF-format HER. I første del fortæller vi om, hvordan du selv får den narrative praksis ind under huden, så du, i anden del, kan bruge den med dine elever. Hver gang et materiale (Eks. et kopiark) nævnes i en øvelse, skal du klikke på materialetitlen, som linker til selve materialet. Derudover kan du finde alle materialer i materialebanken.
Materialet som vi har udviklet er præget af vores syn og valg af fokuspunkter indenfor den narrative praksis. Vi har arbejdet med specialet i 5 måneder, og har derfor nået et hvis omfang, indenfor den narrative praksis. Hvis du ønsker at gå mere i dybden med den narrative praksis, kan du få mere viden i b.la. bogen "Narrativ praksis i indskolingen" (se mere i litteraturlisten) som har været en stor inspirationskilde for os. 


Vi har i vores speciale valgt at fokusere på indskolingen, da det umiddelbart er, der vi ser os selv i vores kommende lærervirke. Den narrative tilgang er bestemt ikke kun henvendt til indskolingen. Den viden du får på denne side, vil kunne anvendes på alle klassetrin. Hvis du er interesseret i at læse mere om vores arbejde, kan du læse vores specialerapport HER
Besøg os gerne på facebook: https://www.facebook.com/narrativelaeringsrum 


Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen Specialegruppen 'Det narrative læringsrum'.



1 kommentar:

  1. Harrah's Cherokee Casino Resort to become First Casino - KTNV
    Harrah's Cherokee Casino Resort 김제 출장마사지 is set to become First Casino 김해 출장마사지 Casino Resort by expanding its sportsbook and 성남 출장마사지 lounge, Harrah's 오산 출장안마 Cherokee Casino 경상남도 출장마사지

    SvarSlet